Om Forfatteren

Jeg har været præst på Orø siden 1988, det er mit første embede. Jeg har skrevet så længe, jeg kan huske tilbage, når jeg da ikke tegnede tegneserier. Skulle jeg aflevere en dansk stil, blev det en fantasifuld novelle. En af mine dansklærere udtalte: “Kirsten, du skriver jo godt, men kunne du ikke bare en enkelt gang skrive en ganske almindelig dansk stil?”

Jeg har altid ønsket at blive forfatter. Jeg havde bare ikke noget vigtigt på hjerte, så jeg besluttede mig for at vente. Jeg ville ikke forsøge at konstruere et eller andet, som ikke var noget, bare for at skrive. Jeg var sikker på, at hvis jeg havde en bog i mig, ville den en dag kræve at blive skrevet. Og det kom til at passe. Men jeg måtte vente til jeg var 44 år, før min første roman “kom til mig”. En dag i 2003, da jeg sad og diskuterede med mine kollegaer på “pastorlisten”, var der flere, der harmedes over de idiotiske præsteskikkelser, der på det tidspunkt optrådte på tv, films m.m.. Vi var så irriterede over, at selv i vore dage var det fordommene, der bestemte, hvordan en præst optrådte. Og skilte præsten sig endelig ud fra fordommene (som præsten i Strisser på Samsø f.eks.), så var researchen så elendig, at vi præster ustandselig måtte udbryde: “Sådan ville en præst aldrig sige/gøre!

Så fik jeg pludselig lyst til at skrive en præst roman anno 2003. Ikke med præsten som helt, det ville være til at brække sig over, når historien var skrevet af en præst. Men med en udbrændt, selvmedlidende, irriterende præst. En halvfed, halvgammel fraskilt kvinde med et elendigt forhold til sine børn. Hvor hjælpen var nødt til at komme udefra, fordi hun selv sad fast i suppedasen. Men samtidig skulle hendes job, de kristne værdier og den danske folkekirke gengives på en måde, så enhver, der ikke selv var præst, ville kunne lære og opleve noget, de ikke vidste i forvejen. Og for at det ikke blev en tør lærebog udi teologien, skulle humoren være dens bærende ide. Og lægeromanen blev det genremæssige forlæg, så der var mange lag i bogen, der skulle kunne læses af alle, måske med forskelligt udbytte.

J. K. Rowlings har sagt, at når man er fanget ind af en ide og skriver, er det ligesom at være forelsket. Det kan jeg kun give hende ret i. Jeg skrev uafbrudt i 14 dage, og så var råskitsen til “Pastor Janssons fristelser” færdig. I de 14 dage passede jeg mit arbejde, men jeg læste ikke aviser, så ikke tv, talte ikke til min familie, og sov ca. 4 timer om natten. Resten af tiden skrev jeg.

Efter de 14 dage var jeg flad, og der gik et helt år, før jeg begyndte på “Livets brød i Stoltenborg”, som var en uafhængig fortsættelse. Denne gang gav jeg mig god tid. Jeg havde måtte lave en aftale med min mand om, at jeg ikke skrev om natten, og at jeg aldrig mere ville byde dem det vanvid, jeg lagde for dagen, da jeg skrev den første bog. Da 2’eren var færdig, gik jeg direkte over i 3’eren, for nu vidste jeg, hvor jeg ville hen med trilogien. Samtidig forsøgte jeg at gøre mit første manuskript på kun 24 A4 Sider til en bog. Siden sendte jeg den fra forlag til forlag og fik afslag på afslag.

I februar 2007 udkom “Pastor Janssons fristelser” på Unitas forlag. Det var en ubeskrivelig fornemmelse at stå med sin første roman i hænderne.