Embryon

Af: Kirsten Schmidt

Ynkeligt! To personer til at passe på mig, som om jeg var en farlig forbryder. Jeg tror ikke engang, at jeg kan komme ind og spjælde den for det her, får nok højst en bøde, hvis de ikke bare frafalder, når de har hørt min historie.
•••
Så gjorde jeg det, jeg var kommet for: Jeg trådte ind på gravstedet. Med min eneste arm lynede jeg bukserne ned, og så overpissede jeg deres grav.
Det var en sølle hævn, men det var alt, hvad jeg havde: en enkelt arm og en fuld blære – ja, og så et evigt utilfreds- stillet ønske om at drage hende til ansvar.