Anmeldelser • Pastor Janssons fristelser

– Venstrebladet (Holbæk) d. 21/1-2007:
I romanen forsøger forfatteren at skildre livet på en præstegård i et lille samfund på landet… landsbyen kunne være en hvilken som helst med en kirke og en lukningstruet Brugs. Trods inspirationen fra lægeromanens univers tager “Pastor Janssons fristelser” også en lang række tunge emner op som depressioner, familiefejdre og ondsindet landsbysladder.

– Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad 22/2-2007:
Det er en letlæst bog, hvor forfatteren røber en god sans for humor, men den er også fortalt i en stil, der alt for meget minder om “mit livs novelle”. Forfatteren kan heller ikke holde sig tilbage for at levere læseren en opskrift på gedde i rødbeder. En stil, der bliver ufrivillig komisk og som kammer helt over i minutiøse beskrivelser af Sarahs make-up og tøj. Det er synd, at der ikke er blevet luget mere grundigt ud i stil og triviallitterære skavanker, for bogen sætter faktisk fokus på et vigtigt emne.

– Karen Margrethe Schelin, Berlingske Tidende 3/3-2007:
Når Sarah kigger sig i spejlet ser hun, at hun er lidt for fed og lidt for gammel. Kvinder har en utrolig negativ opfattelse af deres egen krop, mens Adam bare synes, hun har en skøn røv! Ud over at være en erotisk præsteroman byder PJF også på en underliggende kritik af præsters arbejdsvilkår, herunder deres stavnsbinding til præsteboligen.

– Marie Tetzlaff, Politiken 6/3-2007:
Jeg ved ikke, om jeg skal være moralsk forarget over pastor Janssons uhyrligt umodne og gensidigt egoistiske forhold til sine voksne børn, ryste på hovedet over, at forfatteren i den grad har sjusket med en så vigtig del af en midaldrende kvindes liv og dermed gjort det usandsynligt, eller allerværst: frygte, at situationerne er sandsynlige, og at en i øvrigt ansvarsfuld og oprigtig teolog og sjælesørger kan være så afstumpet i forhold til sine nærmeste. Men godt underholdt er man, og lidt nyt lærer man da også om kvinder i krave.

– Sofie Billeskov, Østrogen:
Simpel og ligefrem … hun er tilmed både kedelig, usexet og halvfed! Sådan beskriver forfatteren selv Sarah, og denne ærlighed er en rød tråd gennem hele romanen. Man kommer næsten til at holde af den kiksede Sarah til sidst.

– Mette Kaae, FOLKEKIRKEN i Roskilde stift:
Hun provokerer læseren ved at være en fraskilt præst der har en elendig kontakt til sine store børn, og hun har fået skruet tilværelsen sådan sammen, at alt drejer sig om hende. Bogen er også et forsøg på at vise, hvad præstejobbet indebærer. Der er undervisning af konfirmander, der er begravelser som, i sagens natur, aldrig er planlagte, der er samarbejde med menighedsrådet, boligforhold og ikke mindst den svære situation, det kan være for nogle ægtefæller at flytte med sin præstepartner langt ud på landet i en nedslidt præstegård, og derefter evig og altid være en repræsentant for den ophøjede “præstefamilie”.

– Jakob Lundsteen, BT 11/3-2007:
Den almindelige opfattelse i Danmark er jo, at præster lever og tænker som for 200 år siden. At vi ukritisk og naivt bare dyrker skabelsesberetningen og lukker øjnene for Darwins udviklingslære. Hvad jeg hører fra kollegaer rundt omkring er, at være præst både kan være meget ensomt og forbundet med ubehageligt mobberi, hvis man træder uden for de gængse normer.

– Iben, Alt for damerne, 19/4-2007:
Det er netop denne usandsynlige kærlighedshistorie, der giver præsten Kirsten Schmidts debutroman “PJF” dens skær af flødeskum og lægeroman – trods gode spark til den dovne menighed og til præstegerningens pauvre rammer. Lidt ærgerligt, for anslaget og titlen er ubetaleligt veloplagt, og ideen med engle, der hører præstens bønner, er også sjov.

– Ane Caspersen, Fyens Stifttidende, 19/4-2007:
At en bog om et kærlighedsforhold mellem en midaldrende kvinde og en yngre mand udkommer på samme tid, som en meget omtalt eks-prinsesse gifter sig med en ganske ung mand, må siges at være et scoop for forlaget bag PJF. Men det er så også den eneste ting, der gør herværende bog relevant.

– Daisy Dahl, Tidens kvinder nr. 3, 2007:
Den morsomme roman er skrevet af den kontroversielle præst på Orø, Kirsten Schmidt, der med blå negle, rød mund og masser af tatoveringer gør sig bemærket både i og udenfor kirken – ikke mindst med denne bog.

– Lektørudtalelse:
kirkegårdsromantik må være den helt rigtige genre for denne roman. Det betyder dog ikke, at den kun har noget at byde på for de, der troligt slår vejen indenom den lokale folkekirke hver søndag. Historien om præsten, der bliver stormende forelsket i den noget yngre og superlækre graver med veltrænet krop, tatovering på skulderen og sans for smukke planter og hjemlig hygge, er en klassisk kærlighedsfortælling … at opleve, hvordan hun bogstaveligt talt snubler og kikser sig ind på livet af ham, er faktisk ret rørende og morsomt. Meget menneskeligt og genkendeligt. Sød og velskrevet.

– Finn Feilan, Præsteforeningens Blad 5/5-2007:
Sanselig, medrivende og sprudlende; temperamentet og det gode humør lyser ud af siderne. Der er både grin og smertelige gensyn med vanskelige situationer for præster – og gode indfaldsvinkler for lægfolk. Præster vil elske den – enkelt vil måske elske at hade den – og den er en oplagt gaveide til mennesker som gerne vil have en mening om præster. Den burde være lige så obligatorisk læsning som menighedsrådsløftet for menighedsrådsmedlemmer.

– Halvor Nordhaug, Luthers kirketidende, 25/5-2007:
Sogneprest Kirsten Schmidt har mye hun vil si os om kjærlighetens kår innenfor trange kirkelige og pastorale rammebetingelser. Her ligger absolutt stoff til en god fortelling. Og et stykke på vei er dette også blitt leseverdigt. Schmidt viser flere steder at hun både kan fortelle og underholde. Men hun vil for mye, og hennes ærend blir for opplagt, i hvert fald for denne leser.

– Anneline Højrup, Q – Et univers af kvinder, juni 2007:
Tegner et nutidigt billed af danske præster og deres liv under ældgamle regler. Samtidig opruller den en sød og sanselig kærlighedshistorie mellem en midaldrende kvinde og en yngre mand – helt i tidens ånd.

– Sidsel Nielsen, Udfordringen, 30/5-2007:
Bogen er en kritik af forstokkede synspunkter og sladder, men den er også en udfordring til at springe ud i forelskelsen uden at tænke på konsekvenserne og lade kærligheden nedbryde alle reglerne og de facader, vi bygger op omkring os selv; Gud ønsker, at vi skal udnytte de muligheder, vi møder i livet, og ofte ved han bedre end vi selv, hvad vi har brug for. PJF er en roman fyldt med glæde og kærlighed, og den vil bringe lidt flere påskeliljer, lærker og solskinsdage ind i det grå og kedelige hverdagsliv.

– Annebeth Larsen Møller, Mariagerfjord Bibliotekerne, juni 2007:
Sarahs tanker og handlinger er så morsomt beskrevet, at jeg flere gange måtte tage mig selv i at grine højlydt. Vi har lidt af en Bridget Jones i skikkelse af en præst, og det er jo i sig selv ret komisk. En rigtig sjov bog, som desuden er nem og hurtig at læse. Perfekt til en dag ved stranden.

– Cathrine Olrik, SØNDAG, 18/6-2007:
“Jeg elsker at vende tingene lidt på hovedet” siger Orøs farverige præst, Kirsten Schmidt. Og det gør hun i særdeleshed i sin første, erotiske præsteroman om lidenskab mellem en ældre kvindelig præst og en ung, lækker graver. Den skarp humoristiske roman har givet fyldig omtale i landsdækkende medier.

– Mie Henriksen. Litteratursiden, Anbefalet bog, 1/3-2009:
En smuk fabel om kærlighedens livgivende kraft og samtidig et partsindlæg i diskussionen om arbejdsvilkår i folekirken – lyder det spøjst? Her går det op i en højere enhed … En charmerende lille roman skrevet med en troldsplint i øjet.

Websiden MinaLobata anvender cookies. Accepter for at fortsætte ... Mere Information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close